Hårtab - Alt den nyeste viden om hårtab

Viden om hårtab

Hårtab er ofte genetisk, men der kan være flere årsager til hårtab. Her på siden kan du få viden om hårtab, eksperthjælp og læse om hvilke behandlinger som findes mod hårtab.

Hårtab – hvad skyldes det?

Hårtab er ofte forbundet med tab af selvtillid. Det gælder både for mænd og for kvinder. Hårtabet starter ofte i 20’erne og 30’erne.

Et sundt, fuldt hår forbinder mange med ungdom, selvsikkerhed, tiltrækningskraft og sundhed. Hvorimod mange mennesker forbinder hårtab med alderdom, svækket tiltrækningskraft og usund levevis.

Det er uretfærdigt, fordi tidligt mandligt hårtab i mange tilfælde ikke skyldes alderdom eller en dårlig livsstil, men blot er en naturlig arvelig tilstand. Det ændrer imidlertid ikke ved, at særligt et tidligt hårtab er et stort psykologisk problem for mange.

Et 2019 studie i International Journal of Trichology (trikologoer studerer hår og hovedbund) fastslog, at hårtab kan påvirke mænds livskvalitet i meget negativ retning.

Så meget af de kan få behov for professionel hjælp. Mænd opfatter ofte tidligt hårtab som en sygdom. Selvom kvinder normalt ikke mister lige så meget hård som mænd, er hårtab blandt kvinder måske endnu mere problematisk og kan føre til depression, tab af selvværd og social (selv)isolation.

Der er derfor alle mulige gode grunde til at hjælpe de 50% af alle mænd, der oplever hårtab, og samtidig de mange kvinder, der måske ikke taber lige så meget hår, men stadig oplever tyndt hår som et stort psykologisk og socialt problem.

Nedenfor har vi samlet en række af de muligheder, du har for at bevare eller genskabe dit hår, så du ikke føler dig mindre tiltrækkende, gammel før tid eller måske deprimeret.

Snak med vores eksperter

Få en gratis og uforpligtende snak om dit hårtab

Expert (talk)

Expert (talk)

Upload

Required upload size: 516MB

Få scannet din hovedbund

Få scannet din hovedbund og bliv klogere på hvilken behandling der er den rette for dig. Det er helt gratis.

Arveligt hårtab (androgen alopeci)
Arveligt hårtab (androgen alopeci)

Arveligt hårtab (androgen alopeci)

Den mest almindelig årsag til hårtab – både blandt mænd og kvinder – er androgen alopecia, som betyder mandligt hårtab. Årsagen til androgen alopecia er, at det mandlige kønshormon testosteron har en fætter kaldet dihydrotestosteron (DHT). DHT binder sig til hårsækkene på dit hoved og nogle steder – særligt i tindingerne og kronen (månen) – er hårsækkene særligt følsomme overfor hormonet. De skrumper og kan til sidst ikke længere producere hår.

Den kvindelige variant kaldes ”female pattern hair loss” og skyldes som hos mændene arvelighed. Til gengæld har forskningen ikke kunnet sige, at kvinder med et forhøjet niveau af mandligt kønshormon taber håret mere end deres medsøstre. Ligeledes er juryen stadig ude, hvad angår det kvindelige kønshormon østrogen. Nogle undersøgelser viser, at østrogen kan fremme hårvækst, andre at østrogenet hæmmer væksten.

Det kan være stærkt genererende og hæmmende at tabe håret i en tidlig (eller senere) alder. Men vi taler ikke rigtig om en sygdom, snarere en naturlig arvelig tilstand, som Harvard Medical School skriver i en artikel fra 2019.

Pletskaldethed (alopecia areata)

Pletskaldethed eller alopecia areata er en autoimmun sygdom, der bringer hårsækkene i dvale i små eller større ovale områder på hovedet eller andre steder på kroppen. Sygdommen viser sig som runde eller ovale områder på hovedet (eller i skægget), hvor håret ikke længere vil vokse. At en sygdom er autoimmun betyder, at dit immunforsvar tager fejl og tror, at din krops raske celler er sygdomsramte. Immunforsvarets angreb skaber en mere eller mindre permanent betændelsestilstand og får dine hårsække til at gå i dvale.

Der er ikke nogen anerkendt kur mod autoimmune sygdomme, men de kan ”gå i sig selv” i lange perioder. Og her kan håret vokse frem igen. 4 ud af 5 personer med sygdommen vil opleve, at håret kan vokse frem igen på de bare pletter. Ofte allerede efter et år. Men det kan sagtens også tage længere tid.

Lægen kan prøve at hæmme sygdommen med binyrebarkhormon. Forskerne antager, at 1-2% af befolkningen lider af pletskaldethed i større eller mindre grad.

Sygdommen synes at ramme uafhængigt at køn, race mm. En endnu sjældnere variant af alopecia areata er alopecia universalis, hvor den syge mister alt hår på kroppen.

Som sagt findes der ikke en universiel kur, som kan fjerne årsagerne til sygdommen. Den kan forsvinde af sig selv eller være inaktiv i lange perioder.

Den mest lovende behandling mod alopecia areata er de såkaldte JAK enzymer, som forskere har fundet ud af kan blokere for betændelsessignalerne. Særligt lægemidlet tofacitinib har forskerne interesseret sig meget for. Det blev oprindeligt udviklet til at bekæmpe andre autoimmune sygdomme som psoriasisgigt, men hjælper også patienter med alopecia areata.

70% af forsøgspersonerne i et studie oplever hårvækst efter 12 ugers behandling med lægemidlet. Bagsiden af medaljen er desværre, at tofacitinib kan give ubehagelige bivirkninger som hovedpine, vejrtrækningsproblemer, vægtøgning, forhøjet blodtryk mm. Så forskerne har et stykke vej at gå, før vi (måske) kan få en virkningsfuld kur mod pletskaldethed

Pletskaldethed (alopecia areata)
Pletskaldethed (alopecia areata)
6 tips der kan mindske dit hårtab
6 tips der kan mindske dit hårtab

Få 6 tips til at
mindske dit hårtab

Ebook (advice)

Ebook (advice)

Hårtab mand
Hårtab mand

Hårtab mænd

Hårtab mænd er normalt forekommende, og derfor findes der mange forskellige produkter, der er velegnet til dette formål. Årsagen til mange mænds hårtab er fordi hårtab er arveligt. Derfor kan det være en udfordring at gøre noget ved det, uden lidt hjælp udefra. På denne side finder du et udvalg af særligt udviklede produkter, som aktivt går ind og stimulerer hovedbunden for at undgå yderligere hårtab og skaber bedre mulighed for ny hårvækst. Der kan også være andre årsager til hårtab, og uanset årsagen til hårtabet har produkterne samme effekt. Produkter mod hårtab hjælper mange mænd i deres hverdag, og forbedrer deres hårtab.

Årsager til hårtab mænd

Årsager til hårtab mænd kan være mange. Først og fremmest spiller arv ofte en afgørende rolle, da generne er disponerer hårtabet. Denne form for hårtab kaldes også androgen alopecia. Når håret tabes skyldes det, at hovedbunden bliver overfølsom over for det mandlige kønshormon, testosteron. Derudover kan kost, motion, sygdom, hårprodukter og ikke mindst fysisk og psykisk stress have en stor betydning for hårets vækst og derfor også hårtab.

Det kan være en god idé at finde frem til, hvilke årsager der ligger bag hårtab hos mænd, for at undersøge om der kan være en anden løsning på problemet. Vi tilbyder en række forskellige produkter mod hårtab hos mænd her på siden, som kan hjælpe til mere vækst og modvirke selve hårtabet.

Årsager til hårtab mænd
Årsager til hårtab mænd
Forskellige stadier af hårtab hos mænd
Forskellige stadier af hårtab hos mænd

Forskellige stadier af hårtab hos mænd

Hver dag taber vi mellem 50 og 100 hårstrå, imens nye hårstrå vokser frem. Begynder du pludselig at tabe flere hår, end du gendanner, opleves et reelt hårtab. Hårtab hos mænd kan variere i forhold til områdernes placering . Nogle mænd oplever allerede at tabe håret i 20-30-års alderen, hvor andre først oplever dette senere i livet.

Begyndende hårtab hos mænd

Døjer du med begyndende hårtab og udtyndning i tindingerne? Så befinder du dig på det begyndende stadie på hårtabsskalaen. Vi har her på siden flere forskellige produkter til begyndende hårtab hos mænd, der kan bremse dit hårtab og give dig dit flotte og fyldige hår tilbage.

Mellemstadie hårtab hos mænd

Har du vigende hårgrænse, tynde pletter og begyndende måne? Så befinder du dig på mellemstadiet på hårtabsskalaen.

Fremskredent hårtab hos mænd

Er du begyndt at have måne og skaldet isse? Så har du fremskredent hårtab og befinder dig på det sidste stadie inden for hårtab på hårtabsskalaen. Jo hurtigere du kommer i gang med en behandling, jo større chance er der for, at du opnår det ønskede resultat.
Hårtab kvinder
Hårtab kvinder

Hårtab kvinder

Hårtab kvinder er meget almindeligt, og der kan være mange forskellige årsager til dette. Uanset hvilken årsag der er skyld i hårtabet, er det til stor hjælp for mange kvinder, at benytte sig af produkter som kan hjælpe imod hårtabet. Produkterne er målrettet til kvinder der oplever hårtab eller tyndende hår samt tyndt hår.

Ved at benytte sig af produkter mod hårtab stimuleres hovedbunden samtidig med at der tilføres næringsstoffer som medvirker et kraftigere hår og etablerer et bedre miljø for hårvækst. Der findes også mere kosmetiske produkter, som skjuler hårtabet ved at påføre produktet. Her på siden kan du finde ud af hvilke produkter der passer bedst til dig.

Årsager til hårtab kvinder

De mest almindelige årsager til, at kvinder på et tidspunkt i livet oplever hårtab, kan blandt andet skyldes fysisk eller psykisk stress, sygdom, p-piller, graviditet, medicin, vitaminmangel eller øget mandligt kønshormon i blodet. Arveligt betinget hårtab hos kvinder kan forekomme på samme måde som hos mænd.

Denne form for hårtab hos kvinder kaldes androgenetisk hårtab, og opleves ved at hårsækkene reduceres og håret udtyndes. Hårtab for kvinder kan også forekomme i perioder, hvor det især kan være effektivt at supplere med kosttilskud for hårtab kvinder.

Årsager til hårtab kvinder
Årsager til hårtab kvinder
Få hjælp mod hårtab kvinder
Få hjælp mod hårtab kvinder

Få hjælp mod hårtab kvinder

Det kan opleves ubehageligt, når håret bliver tyndere og falder af, og det kan for mange kvinder påvirke identiteten og livskvaliteten i en negativ retning. Derfor kan det stærkt anbefales, at man søger råd, da der findes et varieret udvalg midler og produkter som kan hjælpe med at afværge problemet.

Vi tilbyder flere forskellige effektive behandlingsmetoder her på vores hjemmeside, som kan hjælpe dig som kvinde med at styrke dit hår bla. anbefaler vi en benytte en kombinationen af hårkur, shampoo og kosttilskud for det optimale resultat. Oftest kan det være en god ide, at starte en behandling hurtigst muligt, så problemet med hårtab kvinder afhjælpes i tide.

Begyndende hårtab hos kvinder

Fælder du meget, og har du tyndt hår? Så befinder du dig på det begyndende stadie på skalaen for hårtab. Vi har samlet de bedste produkter til begyndende hårtab hos kvinder, der kan hjælpe dig med at bremse dit hårtab og give dig flottere og fyldigere hår.

Mellemstadie hårtab hos kvinder

Har du tyndt hår og bare pletter? Så er du på mellemstadiet på hårtabsskalaen. Heldigvis er der mulighed for at rette op på dette ved hjælp af produkter mod hårtab når du er på mellemstadie hårtab hos kvinder.

Fremskredent hårtab hos kvinder

Oplever du kraftigt hårtab og skaldede pletter? Så er du på sidste stadie indenfor hårtab på hårtabsskalaen. Jo før du kommer i gang med produkterne mod fremskredent hårtab hos kvinder, jo større chance er der for en normal hårvækst.

Stress og hårtab

Som om det ikke var ubehageligt nok i forvejen at rende rundt og være stresset, kan du også opleve udtynding af håret og hårtab, hvis du er stresset over en længere periode. Hårtabet skyldes, at stresstilstanden skaber en forøget mængde af kortisol hormoner i kroppen. Kortisol hormonet kaldes derfor i daglig tale ”stress hormonet”.

Kortisol hormonet griber ind i hårets livscyklus, som består af en vækstfase (anagen), en overgangsfase (catagen) og en dvalefase (telogen). Hormonet forlænger dvalefasen, så hårsækkene ikke kommer over i vækstfasen. Den tekniske side af sagen har et forskerteam ved Harvard University i USA klarlagt i 2021. Hårtab, der skyldes stress, kaldes telogen effluvium (telogen er den tekniske betegnelse for hårets dvalefase)

Når niveauet af kortisol sænkes – altså når dit stressniveau kommer ned – vil hårsækkene efter al sandsynlighed begynde at producere hår igen. Det tager typisk tre måneder at få håret til at vokse ud igen efter hårtab på grund af stress. Nogle gange kan der gå seks måneder og i sjældne tilfælde år.

Du skal imidlertid ikke være bange for at tabe håret, hvis du har haft en hård dag på arbejdet. Stressbetinget hårtab forekommer, når du over en længere periode har følt dig meget stresset. Det kan f.eks. hænge sammen med livsbegivenheder som dødsfald, skilmisser, fyringer etc.

Stresstilstanden kan også igangsætte en sygdom som pletskaldethed (stress forårsager ikke sygdommen, men kan igangsætte den) og en anden type hårtab, som skyldes, at du selv uden at tænke over det trækker hår ud af hovedbunden på dig selv. Den sidste type hårtab hedder Trichotillomania og er en tvangmæssig trang til at trække hår ud af din hovedbund og andre steder på kroppen. Tilstanden skyldes som regel stress, ensomhed eller andre negative følelser.

Den bedste måde at undgå stressrelateret hårtab er ikke overraskende at undgå at blive stresset. Men fysisk træning, ferie, samtaleterapi lange gåture med hunden (også selvom du ikke har en hund) plejer at være gode steder at starte på en ny og mindre stressfyldt tilværelse.

Skjul dit hårtab med Hårfiber

årfiber er hurtigt på vej frem. Men mange mennesker ved stadig ikke, hvad hårfiber er for noget. Hårfiber er, hvad man på engelsk kalder ”hair concealer” og kan måske oversættes som ”hår make-up”. Hårfiber er små fibre, som du bruger til at drysse ud over de tynde områder i håret. Fibrene sætter sig fast i dit eksisterende hår ved hjælp af statisk elektricitet og bliver siddende, indtil du vasker håret.

De bedste hårfibre er lavet af keratin, som er det protein dit eget hår er lavet af, som forskere fra universitetet i Sao Paulo i Brasilien her beskriver. Det er simpelthen en fremragende metode til at skjule høje tindinger og tyndt hår på toppen, så det ser helt naturligt ud. Hårfiber giver fylde og tæthed i dit eksisterende hår, så du ser helt skarp ud – både i hverdagen og ved festlige lejligheder. Hårfiber kan bruges af både mænd og kvinder.

Men husk – som sagt – at vælge kvalitetshårfiber, som er fremstillet af keratin. Nogle hårfiber produkter er fremstillet af bomuld. Her er kvaliteten lavere og kan i øvrigt i nogle tilfælde fremprovokere en allergisk reaktion, hvis du lider af allergier.

Hårfiber fra Hairboost er kvalitetshårfiber fremstillet af keratin og din garanti for et naturligt resultat.

Hårfiber får selvsagt ikke dit manglende hår til at vokse ud. Men det er et fantastisk godt alternativ til (ofte virkningsløse) hårkure, og hårfiber virker her og nu. Du bruger ca. 30 sekunder om morgenen eller før festen, og så har du et perfekt, tæt hår at møde verden med. Det er ufarligt, fungerer supergodt og er en væsentlig billigere løsning en f.eks. en hårtransplantation i Danmark.

Brug hårfiber rigtigt for at skjule hårtabet

Vælg et kvalitetsprodukt indenfor hårfiber til at skjule dit hårtab. Husk at bruge et produkt som Hairboost hårfiber, som er lavet af keratin. Samtidig er Hairboost hårfiber også billigere at bruge end mange af konkurrenterne.

Vælg den rigtige farve. Selvom hårfiber ser helt naturligt ud i håret, er det selvfølgelig vigtigt at bruge hårfiber i den rigtige farve. Hvis din hårfarve ikke helt matcher de farver, som hårfiber kommer i, kan du blande du to eller flere nuancer i en beholder, så du får den helt rigtige farve til dit hår.

Brug hårfiber i tørt hår. Hårfiber sætter sig fast i dit eksisterende hår ved hjælp af statisk elektricitet. Når hårfiber kommer i vådt hår, at fibrene mere svært ved at fæstne sig til håret.

Brug ikke gelé til håret, når du bruger hårfiber. Hvis du bruger gelè, klistrer dit eksisterende hår sig sammen og hårfibrene får færre hår at fæstne sig til. Hvis du alligevel vil bruge gelé, så lad det tørre, før du tilsætter hårfiber.

Ryst beholderen inden du fordeler hårfiber. Det øger den elektriske spænding i hårfibrene og gør det lettere for hårfibrene at sætte sig godt fast på dit eksisterende hår.

Brug hårfiber spray for at få ekstra holdbarhed. Brug Hairboost hårfiber spray i stedet for gelé. Tilfør først hårfiber på de tynde steder. Brug derefter hårfiber spray til at styrke forbindelsen mellem fibrene og dit eksisterende og for at få ”hold” i frisuren.

Brug kun den nødvendige mængde. Her skal du prøve dig lidt frem. Men det er sjældent en god idé bare at ”hælde på”. Går det i tempi. Tilsæt lidt hårfiber, styr det lidt på plads med fingrene, tilsæt lidt mere. Og fortsæt til resultatet er super.

Brug en hårfiber applikator Applikatoren er en lille pumpe, som du nemt monterer ovenpå hårfiberbeholderen. Applikatoren hjælper dig til at påføre hårfiber præcis de steder, hvor det gør størst mulig nytte og giver indtrykket af et fuldt og tæt hår. Ryst beholderen over store tynde områder. Hvis du har større områder på hovedet med tyndt hår, kan det være en fordel at ryste beholderen ud over dem først og bruge applikatoren bagefter til detaljerne.

Hårfibrene skal have noget at hænge fast på Hårfiber fungerer dårligere, hvis der slet ikke er noget hår, som de kan hænge fast på. Men som regel har ”bare pletter” en lille smule hår, som fibrene kan knytte sig til og selv med kun en lille smule eksisterende hår, kan hårfibrene få håret til at se tykkere og mere tæt ud. Hvis du er helt maskinklippet ovenpå hovedet, har hårfibrene mindre eksisterende hår at sætte sig fast i, og en del af fibrene vil blot lægge sig i hovedbunden. Det er ikke farligt for din hovedbund, men giver et mindre godt resultat.

Undgå vand i håret. Ligesom alle andre hårprodukter, skyller du hårfiber ud af dit hår, hvis du går i bad, springer i vandet eller lignende.

Vi har samlet en række produkter, som hver især kan hjælpe dig i kampen mod dit hårtab.

    FAQ om hårfiber til at skjule hårtab

    Tryk på punkterne nedenfor og få svar på dine spørgsmål

    Hvad er hårfiber?

    Hårfiber er små fibre, som binder sig til dit eksisterende hår med statisk elektricitet og får håret til at se fuldt og tæt ud.

    Virker hårfiber?

    Ja, på kun 30 sekunder kan du effektivt dække tynde områder på dit hoved, så det ser helt naturligt ud. Husk dog at hårfiber er en slags makeup til håret. Hårfiber modvirker ikke dit biologiske hårtab.

    Ser hårfibre naturligt ud i håret?

    Ja, det gør det. Husk ikke at putte for meget i håret og husk at vælge den rigtige farve til dit hår. Så ser det helt naturligt ud.

    Kan alle bruge hårfiber?

    Ja, unge og gamle, mænd og kvinder. Alle kan få stor glæde af hårfiber

    Er der forskel på hårfiber produkter?

    Ja, du bør altid vælge hårfiber, som er lavet af proteinet keratin, som er det protein, dit eksisterende hår er lavet af. Nogle producenter sælger hårfiber af f.eks. bomuld. Det virker ikke lige så godt og kan være allergifremkaldende.

    Får hårfiber håret til at vokse?

    Nej, hårfiber er med et engelsk ord en ”hair concealer”. Det kan sammenlignes med makeup til håret.

    Er hårfiber skadeligt for hår og hovedbund?

    Nej, hårfiber skader ikke håret eller hovedbunden, og hårfiber stopper heller ikke eksisterende hårsække til. Hvis du er allergisk overfor den farve, der er i hårfiber, kan du måske få udslæt. Så skal du naturligvis stoppe med at bruge hårfiber.

    Er hårfiber farligt?

    Nej, hårfiber er ikke farligt. Hårfiber om er fremstillet af keratin er et naturligt produkt, som ikke giver nogen gener for dig.

    Kan hårfiber misfarve mit tøj?

    Nej, hårfibers farve smitter ikke af.

    Skal jeg have hjælp til at påføre hårfiber?

    Nej, det kan du sagtens gøre selv

    God livsstil hjælper mod hårtab

    Din livsstil har også betydning for, hvordan dit hår, din hud og hele din krop ser ud. Du skal spise sundt, få en god søvn om natten og bevæge dig i dagligdagen og dyrke motion. Ny forskning frea Japan indikerer faktisk, at du dit hårtab kan accelerere, hvis du spiser alt for fed mad

    Husk at en sund livsstil desværre ikke kan stoppe et arveligt hårtab, men du kan fjerne en række andre risikofaktorer, der kan lede til hårtab.

    God livsstil hjælper mod hårtab
    God livsstil hjælper mod hårtab

    Alkohol kan give dig hårtab

    Du ved det allerede. Et stort alkoholforbrug er dårligt for din krop. Alkohol kan hæmme optagelsen af andre næringsstoffer i kroppen og dermed indirekte være årsag til, at du taber mere hår, end du eller ville have gjort.

    Alkohol er samtidig vanddrivende og hårsækkene har brug for fugt for ikke at udtørre. Alkohol ødelægger også din søvn, hvilket kan lede til stress. Når du er stresset, producerer kroppen steroidhormonet kortisol, som får håret til at forblive i hvilefasen. Alkohol påvirker også dit blodsukker, og det mistænkerne forskerne også kan give hårtab.

    Så hvis du vil passe på dit hår, er det en god i det at begrænse dit alkoholforbrug. Resten af din krop vil også takke dig.

    Rygning kan give dig hårtab

    Rygning skader både dit hårs vækst og påvirker hårets farve. For slet ikke at tale om din hud, der bliver rynket før tiden. Forskning er begyndt at interessere sig for sammenhængen mellem hårtab og rygning. I 2003 beskrev forskere ved Universitetshospitalet i Zürich, hvordan stofferne i tobak, skaber mikroinflammationer i hårsækkene, og i et andet forskningsprojekt påviste de taiwanesiske forskere Lin-Hui Su og Tony Hsiu-Hsi Chen fra the Far Eastern Memorial Hospital og National Taiwan University , at tidligere og nuværende rygere havde næsten dobbelt så stor risiko som ikke-rygere for at miste håret. Studiet blev udført på asiatiske mænd.

    Stofferne i tobakken skader både hårrødder og hårcellernes DNA, så du både mister hårets farve og håret. Røgen får også dine blodkar til at trække sig sammen, så hårrødderne bliver kvalt, og sidst, men ikke mindst skader rygning også generelt dit immunsystem, så du får lettere ved at få sygdomme, der skader dit hår.

    Et nyt studie fra Cairos universitet fra 2020 indikerer, at hårtab er langt mere hyppigt blandt rygere end blandt ikke-rygere. 500 rygere og 500 ikke-rygere i alderen 20-35 år. 425 ud af 500 rygere havde hårtab, mens kun 200 ud af 500 ikke-rygere havde synligt mistet hår.

    Noget af det bedste, du kan gøre for din hud, dit hår og din krop er at stoppe med at ryge.

    Mangel på vitaminer og mineraler kan give dig hårtab
    Mangel på vitaminer og mineraler kan give dig hårtab

    Mangel på vitaminer og mineraler kan give dig hårtab

    Vitaminer og mineraler bliver ofte kaldt for mikronæringsstoffer (fedt, kulhydrater og proteiner bliver kaldt for makronærningsstoffer). Du skal ikke have så meget af mikronæringsstofferne. Til gengæld er de væsentlige for din sundhed. Også for dit hår. Husk at ”mere” af mikronæringsstofferne ikke er ”bedre”. Din krop har et maksimalt niveau for mikronæringsstoffer. Og du bliver ikke mere sund af at spise flere. Tværtimod kan det være skadeligt for dig og din krop at tage for mange.

    Mikronæringsstofferne kommer i to kategorier. De fedtopløselige ( K, E, D og A) og de vandopløselige B og C.

    Du kan have begge typer. Men det er væsentligt at huske på, at kun de fedtopløselige kan lagres i kroppen. De vandopløselige næringsstoffer skal du have tilført fra dag til dag (bortset fra vitamin B12, som kan lagres).

    Hårtab og hårvækst hænger også sammen med den kost du indtager, og her spiller mikronæringsstofferne vitaminer og mineraler en væsentlig rolle. Det kan du bl.a. andet se i dette metastudie (samling af eksisterende studier på området) om vitaminer og mineralers rolle i hårtab og og hårvækst fra 2019, som saudiarabiske forskere har lavet.

    Da vitaminer og mineraler er livsnødvendige komponenter i cellernes liv, har mikronæringsstofferne stor indflydelse på hårets velbefindende, selvom forskningen i de enkelte stoffer ikke er entydig.

    Vitamin C

    Vitamin C er velsagtens et af de mest kendte vitaminer. Det spiller en vigtig rolle at sætte din krop i stand til at optage jern. Det er en god idét spise fødevarer, der indeholder jern og samtidig spise mad, der indeholder Vitamin C.

    Når kroppen producerer energi, så opstår der et uheldigt biprodukt, som vi kalder ”frie radikaler”. Disse molekyler er ustabile og kan ødelægge celler. Også hårceller. Til at bekæmpe de frie radikaler bruger din krop antioxidanter som våben. De findes i høj grad i Vitamin C.

    Bemærk, at vi i den vestlige verden får dækket vores behov for Vitamin C gennem kosten og vi har normalt ikke brug for kosttilskud, der er tilsat Vitamin C. Så her gælder det også, at Vitamin C kun kan hjælpe på dit hårtab, hvis din kost er mangelfuld og du ikke får tilstrækkeligt med Vitamin C.

    Du får Vitamin C gennem (citrus)frugter og grøntsager som appelsiner, citroner, grapefrugter og fra f.eks. bær (som solbær) tomater blomkål, nye kartofler mm.

    Du skal have mindst 75 mg Vitamin C om dagen. Er du gravid eller ammende har du brug for op til 100 mg per dag.

    Vitamin B7 (Biotin)

    Biotin stimulerer produktionen af proteinet keratin, som er hårets væsentligste bestanddel, og styrker hårsækkene. Men det er vigtigt at pointere, at du skal være i underskud med biotin for at vitaminet gør en forskel for dit hår. Et studie fra 2015 viste, at kvinder der led under dårlig kost, hormonforstyrrelser og stress kunne genetablere det tabte hår med en 3 måneders biotin kur. Husk også på, at hårtab som følge af disse tilstande ikke nødvendigvis er permanent.

    De fleste danskere får dækket deres behov for biotin gennem deres normale kost. En række shampoo produkter har også fået tilført biotin for at stimulere hårvæksten. Evidensen, for at det virker, er dog tvivlsom.
    Biotin finder du i fødevarer som kød, grøntsager, fisk, korn, nødder og æg. Du skal have ca. 30 mikrogram om dagen.

    Vitamin E

    Vitamin E er ligesom Vitamin C en antioxidant, som bekæmper frie radikaler i din krop. Ifølge forskningen kan de frie radikaler lede til oxidativ stress, som kan skabe uheldige kemiske reaktioner i kroppen. Som f.eks både hårtab og for tidligt gråt hår, som dette studie i International Journal of Trichology fra 2009 viser.

    Forskningen har endvidere påvist, at mennesker, der lider af hårtab, generelt har færre antioxidanter i deres hovedbund end mennesker, der ikke lider af hårtab.

    Malaysiske forskere gennemførte i 2010 et forsøg med 38 personer, som blev opdelt i to grupper, hvoraf den ene modtog en kur baseret på Vitamin E og den anden et placebo produkt. Efter 8 måneder havde gruppen, der fik Vitamin E kuren, fået en vækst i antal hår på 34.5% i forhold til gruppen, der modtog et placeboprodukt.

    Igen skal du huske, at du skal mangle Vitamin E for at det skal give mening for dig og dit hår at øge indtaget.

    Vitamin B12

    En af Vitamin B12’s opgaver er at medvirke til produktionen af røde blodlegemer. Det er de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen til dine celler. Hårcellerne er afhængige af ilt for at overleve, så B12 mangel kan kvæle hårcellerne og dermed resultere i hårtab. Mangel på B12 er også mistænkt af forskningen for at være skyld i tidligt tab af farve i håret. Så er du ung og allerede begyndt at få grå hår, kan de skyldes mangel på B12 vitaminet.
    Du skal have mindst 6-9 mikrogram Vitamin B12 om dagen. Du får sandsynligvis nok Vitamin B12, hvis du spiser almindelig vestlig kost.

    Vitamin B12 finder du i kød, fisk, mælkeprodukter, lever, æg mm. Er du veganer, kan du IKKE få tilstrækkelig med B12 gennem din kost og må spise kosttilskud.

    Zink

    Zink er et mineral, som har vital betydning for mange af din krops processer. Det er blandt andet involveret i at danne og omsætte makronæringsstofferne fedt, kulhydrat og protein, og du finder zink i alle kroppens celler og kropsvæsker.

    Zinkmangel kan give hårtab, men er meget sjælden herhjemme. Men har du et alkoholmisbrug eller en dårlig sammensat kost, kan du komme i underskud med zink.

    Forskningen har vist, at mennesker med tendens til hårtab har lavere indhold af zink end folk uden hårtabsproblemer. Det er øjensynligt primært mennesker, der lider af Alopecia Areata eller Telogen Effluvium ( stress relateret hårtab), hvor zink niveauerne er lavere end hos mennesker uden hårtab. Det er i hvert fald, hvad sydkoreanske forskere fra Hallym University Kangdong Sacred Heart Hospital påviste i deres artikel i Annals of Dermatology i 2013

    Forskerne forestiller sig, at zink kan fungere som en ”DHT blokker”, som dette (gamle) studie fra 1988 fra Frankrig indikerer. DHT er det testosteronhormon, som er hovedansvarlig for mandligt hårtab. Men der er ikke håndfaste beviser for, at zinktilskud vil stoppe, forbygge eller vende et hårtab.

    Du optager kun ca. 30% af den zink, som du indtager. Hvis du spiser animalske proteiner øger du optaget. Zink findes i typisk i kød, mælk, ost og fuldkornsprodukter.

    Du skal have 9 milligram zink per dag, hvis du er mand. 7 hvis du er kvinde. 12 hvis du er teenage dreng og 8, hvis du er teenagepige.

    Jern

    Jern er et mineral. Mineraler er ligesom vitaminer vigtige for, at din krop kan fungere. Mineraler hjælper til med mange ting i kroppen, såsom at transportere væsentlige stoffer, opbygge og vedligeholde væv, knogler og skelettet, omsætte næringsstoffer og deltage i hormonproduktionen.

    Jern hjælper f.eks. med at transportere ilt rundt i kroppen. Ilt er selvfølgelig afgørende for at din krop fungerer, og dine hårsække skal også have ilt for at producere sundt hår: Jernmangel kan derfor få dit hår til at falde af. Et studie fra det medicinske fakultet i universitet i Seoul i Sydkorea fra 2013 viste, at mennesker, der lider af telogen effluvium, reagerede positivt på en kur med jern mod hårtabet. Telogen Effluvium er hårtab, der er forårsaget af udefra kommende faktorer som mangelfuld kost, stress etc. Tilstanden har taget navn fra hårets telogene fase – hvilefasen. Når du lider af telogen effluvium forlænges hårets hvilefasen – den fase hvor hårsækken er levende, men ikke aktiv. Den rigtige kur kan sætte hårets næste fase – vækstfasen – i gang igen.

    Du kan lide af jernmangel, hvis du har kraftige menstruationer, kroniske sygdomme, eller hvis du er veganer.

    Du får jern fra rødt kød, bladgrønt og grøntsager. Du skal som hovedregel have 9 milligram om dagen. Kvinder i menstruationsperioder samt børn og unge op til 13 år skal have 11 milligram.

    6 tips der kan mindske dit hårtab
    6 tips der kan mindske dit hårtab

    Få 6 tips til at
    mindske dit hårtab

    Ebook (advice)

    Ebook (advice)

    Hårtransplantation mod hårtab

    Hvis du ikke har tabt alt håret og stadig har godt med hår i nakken, kan en hårtransplantation være løsningen på dit hårtab.

    En hårtransplantation er et enkelt operativt indgreb, hvor operatøren udtager nogle hårsække fra dit donorområde – sædvanligvis din nakke – og placerer dem på de områder af dit hoved, der trænger til mere hår. Hvis du som mange andre har godt med hår i nakken, vil man ikke kunne se, at operatøren (lægen) har taget hår fra bagsiden af dit hoved.

    Nakken er en såkaldt ”safe zone”, hvor hårsækkene ikke lader sig påvirke af hormonet DHT. Derfor vokser nakkehårene videre, når de er flyttet til andre steder på hovedet.

    Hårtransplantation mod hårtab
    Hårtransplantation mod hårtab

    Processen i en hårtransplantation

    En hårtransplantation tager tid – ofte mellem 6-8 timer – da indgrebet bliver foretaget manuelt af 1-2 operatører. Operatøren udtager hårsække, laver dernæst ”lommer” til sækkene i de tynde områder og sætter derefter hårsækkene i deres nye placeringer. Behandlingen er skånsom, da operatøren kommer meget lidt ned i huden. Den er samtidig smertefri, da patienten er lokalbedøvet. Efterfølgende ømhed eller smerter kan som regel klares med blot et par panodiler.

    Du kan som oftest vælge mellem to typer behandlinger:

    • FUT (transplantation af ”hårstrips”)
    • FUE ( transplantation af enkelte hårsække)

    FUT-behandlingen var indtil for få år siden den mest anvendte teknik i verden til hårtransplantationer. Teknikken går ud på at udtage sammenhængende hårstrips fra kundens donorområde. Fordelen ved denne behandling er, at det går hurtigere, når man tager flere hårsække på samme tid men ulemperne er at ikke alle hårsække overlever udtagningen, samt af behandlingen kan give synlige ar i nakken.

    FUE-behandlingen er nu den nye standard for hårtransplantationer. I modsætning til FUT- behandlingen udtager operatøren/erne de enkelte hårsække hver for sig. Det tager lidt ekstra tid, men overlevelsesraten af hårsækkene er væsentligt forbedret, og metoden giver ikke ar i nakken. Sammenfattende er FUE behandlingen efter vores mening FUT-behandlingen overlegen og den behandling, som du skal efterspørge, hvis du ønsker en hårtransplantation.

    Efter hårtransplantationen

    Efter en hårtransplantation skal du huske at holde dig i ro den første uge og ikke anstrenge dig særligt de første 3-4 uger. I den første uge skal du passe ekstra godt på dit nye hår og ikke klø dig eller berøre områderne med transplanteret hår.

    Herefter går det hurtigt bedre. Du vil kunne vende tilbage til dit arbejde efter få dag (hvis det ikke er et fysisk anstrengende arbejde) og du vil kunne genoptage din træning og sport efter tre-fire uger.

    Husk at det tager tid, før resultaterne viser sig. Håret udviser en ”chokreaktion” efter de første uger og det transplanterede hår kan falde ud. Det er en helt almindelig reaktion og skyldes, at håret ”tror”, at det skal i dvalefasen.

    Efter et par uger vokser det igen og efter tre måneder kan du se synlige resultater. Det endelige resultat kan du dog først se, når der er gået et år. Det handler om, hvor lang tid hår er om at vokse.

    Hvem kan få en hårtransplantation?

    Det kan i princippet alle. Både mænd og kvinder. Yngre og ældre. Vær dog opmærksom på, at er du under 25, så vil mange klinikker bede dig om at vente i yderligere nogle år. Årsagen er, at hvis du i en tidlig alder oplever hårtab, vil du sandsynligvis tabe hår i en længere periode.

    Operatøren vil derfor bede dig vente, så han eller hun bedre kan se, hvor det transplanterede hår vil gøre mest nytte. Får du en hårtransplantation tidligt, kan du tabe mere af dit eksisterende hår, og derfor bliver det derfor sandsynligvis nødvendigt at få en yderligere transplantation senere.

    Resultaterne af en hårtransplantation varierer naturligvis fra menneske til menneske. Og udgangspunktet er afgørende. Hvis du næsten ikke har hår på hovedet, vil en hårtransplantation sandsynligvis ikke give dig det resultat, som du håber på. Hvis du er tyndhåret, men har noget hår tilbage, kan resultaterne være meget fine. Det transplanterede hår vil vokse hele livet ud.

    Hvem kan få en hårtransplantation?
    Hvem kan få en hårtransplantation?

    Operatøren er afgørende

    Om din hårtransplantation bliver perfekt eller mindre god afhænger i høj grad af operatørens evner og erfaring. Her skal du huske på, at danske læger sjældent har særlig stor erfaring med denne type behandlinger.

    De danske klinikker henter derfor ofte udenlandske læger til Danmark for at lave operationerne. Hertil kommer, at det er meget dyrt at få en hårtransplantation i Danmark. Det kan derfor ofte godt betale sig at tage til udlandet.

    Vi anbefaler Tyrkiet. Her gennemførte doktor Monahem Hodara i 1897 verdens første succesfulde hårtransplantation, og siden er det gået slag i slag. De tyrkiske læger har meget stor erfaring med denne type behandlinger og har en meget høj faglig standard. Det gælder dog her som alle andre steder at gøre sit hjemmearbejde og tjekke klinikken først.

    FAQ om hårtab

    Tryk på punkterne nedenfor og få svar på dine spørgsmål

    Hvad er hårtab symptom på?

    Hårtab kan være et symptom på stress. I stressede perioder påvirkes kroppens hormonbalance. Hormonerne påvirker hovedbunden, og det kan medføre hårtab, som kan opstå meget pludseligt eller mindre aggressivt over en stresset periode. Stress kan medvirke til, at kroppen over producerer kønshormonet testosteron. Hormonet danner dihydrotestosteron. Også kaldet DHT. Dette hormon er også ansvarlig for arveligt mandligt hårtab. Hårtab kan også skyldes, at din krop mangler næringsstoffer, som har betydning for håret. Rygning og alkohol kan også resultere i hårtab. Dit hårtab kan også skyldes arveligt mandligt hårtab, som skyldes, at du er genetisk disponeret for at tabe håret.

    Hvad mangler kroppen ved hårtab?

    Hårtab kan være tegn på at du mangler vitaminer og mineraler, der bidraget til en normal hårvækst som fx Zink, biotin, kollagen og vitamin E. Det kan også være, at din blodcirkulation i hovedbunden er utilstrækkelig. Det kan du modvirke ved at massere hovedbunden.

    Hvad er årsagen til hårtab?

    Hårtab er ofte genetisk, men der kan være flere årsager til hårtab. Det kan fx skyldes vitamin mangel, stress eller mangel på søvn. Mange kvinder oplever hårtab efter graviditet. Derudover kan der være andre årsager som fx styling produkter, der indeholder silikone, medicinindtag, infektioner i hovedbunden eller hudsygdomme. Derfor er det vigtigt at finde den rette årsag til hårtabet så man på den måde kan bekæmpe det. Hvis du er i tvivl om dit hårtab, kan du altid kontakte os.

    Hvad kan man gøre for at stoppe hårtab?

    Du kan begynde med at se nærmere på din kostsammensætning. Får du en varieret kost med med de rigtige vitaminer og mineraler? Det kan også være en god ide at supplere sin varieret kost med kosttilskud for håret som fx. Zink, biotin, kollagen og vitamin E. Udover det findes der også en række af produkter og behandlingsmuligheder, som kan bremse hårtabet og medvirke til ny hårvækst.

    Hvad skal man spise mod hårtab?

    Hvis du ønsker at spise dig til et sundere hår, så bidrager en række af forskellige råvarer til at mindske dit hårtab. fx. protein som hjælper håret til at gro. Du finder proteiner i kød, æg, linser og mejeriprodukter. Omega 3 fedtsyrer som findes i fede fisk, valnødder, rapsolie og hørfrø bidrager også til et sundt og glansfuldt hår. Jern har en afgørende rolle i forhold til håret, da jern er vigtig i forbindelse med bloddannelse, og dit hår har et højt behov for blodtilførsel for at gro. En kilde til jern er rødt kød og bønner. Det er også vigtig at få nok C-vitamin for at kunne optage jern. Du finder C vitamin i citrusfrugter, og søde kartofler. Sidst men ikke mindst så er zink en af de vigtige vitaminer for din hårvækst, zink findes i en stor del af de ovenstående råvarer såsom kød, fisk og skaldyr, men findes også i fuldkorn og frø.