Hårtransplantation - Alt den nyeste viden om hårtransplantation

Hårtransplantation

En hårtransplantation er den sikreste måde at få hår tilbage i de tynde områder på hovedet.

Hårtransplantation for at dække hårtab

Er du ked af dine høje tindinger eller begyndende måne? Så er en hårtransplantation sandsynligvis noget for dig. En hårtransplantation er den sikreste måde at få hår tilbage i de tynde områder på hovedet. 

Når du bliver 35, har du med stor sandsynlig oplevet hårtab. Op til 85% af alle mænd får hårtab i større eller mindre grad i løbet af livet. Og det gælder ikke kun mændene. 40% af alle kvinder vil også opleve hårtab i varierende grader. Dog ofte mindre end mændene.

Så tynder det ud på toppen er du ikke alene. Men det hjælper nok ikke så meget. For rigtig mange af os forbinder hårtab med tab af selvtillid. Forskere ved Johns Hopkins Universitet undersøgte folks opfattelse af mennesker, der havde fået ”nyt” hår efter en hårtransplantation. Og deltagerne i studiet oplevede personerne med det nye hår som blandt andet mere tiltrækkende og mere succesfulde, efter de havde fået foretaget en hårtransplantation.

For kvinder er det mere kritisk at tabe håret, end det er for mændene. Kvinderne bliver hårdt ramt på deres selvopfattelse og identitet, når de oplever hårtab, som forskere fra University of Oklahoma og Howard University i USA påpegede i 2018. Kvinderne vil dog meget sjældent opleve at tabe alt eller næsten alt hår.

En sikker måde at imødegå hårtabet – og tabet af selvtillid og identitet – på er at få en hårtransplantation.

Snak med vores eksperter

Få en gratis og uforpligtende snak om dit hårtab

Expert (talk)

Expert (talk)

Upload
Størst tilladte upload: 516MB

Få scannet din hovedbund

Få scannet din hovedbund og bliv klogere på hvilken behandling der er den rette for dig. Det er helt gratis.

Sådan foregår en hårtransplantation
Sådan foregår en hårtransplantation

Sådan foregår en hårtransplantation

En hårtransplantation er, hvad sundhedsprofessionelle kalder et ”minimalt invasivt indgreb”. På almindeligt dansk betyder det, at operationen ikke kommer særlig langt ind i huden. Lægen eller sygeplejersken starter med at tage nogle blodprøver og at sikre sig, at du ikke lider forskellige sygdomme. I aftaler, hvor din nye hårlinje skal gå, og dit hår bliver barberet ned, så operatørerne kan komme til. Du bliver lokalbedøvet i hovedbunden og får også en pille til at slappe af på. Så går behandlingen i gang. Du kan høre podcasts eller lydbøger samtidig. Og du vil sandsynligvis døse det meste af tiden

 Lægen eller sygeplejersken udtager hårsække fra din nakke. Disse hårsække flytter operatøren til de tynde områder og placerer dem i kanaler, som han eller hun har forberedt. Behandlingen tager det meste af en dag, og ofte er to operatører beskæftiget samtidig med at udtage og indsætte hårsækkene. 

Det hele starter om morgenen, og du er færdig om eftermiddagen.

Vælg erfarne operatører

Det lyder ret enkelt. Og det er det også. Men for at få det bedst mulige resultat, er det selvsagt vigtigt, at operatørerne er meget erfarne og kan deres håndværk. Som tommelfingerregel kan vi sige, at 90-95% af hårsækkene overlever rejsen fra nakken og frem til de tynde områder. Her vil de sandsynligvis vokse videre resten af dit liv, fordi den sundhedsprofessionelle udtager hårene fra de såkaldte ”safe zones” i nakken. Teorien er, at hårene i den midterste del af nakken ikke er påvirkede af hormonet DHT, som mange mener er årsagen til almindeligt mandligt hårtab – også kaldet androgen alopeci.

Når du rejser dig fra briksen på klinikken går der op til 12 måneder, før du kan se det færdige resultat. At få dækket dit hårtab med levedygtigt hår er en marathon og ikke et sprint

Hårtransplantation efterpleje og produkter

Når du kommer hjem fra din hårtransplantation starter den vigtige tid, hvor du skal passe godt på dit nye hår. Den første uge efter en hårtransplantation er særlig vigtig. De transplanterede hårsække kan vokse sig fast, og derfor skal du passe særlig godt ikke at røre ved dit donorområde de første dage. Amerikanske forskere fra Columbia University vurderede i 2006, at det tager op til ni dage, før du kan være helt sikker på, at hårsækkene sidder helt fast. Selvom behandlingen er minimalt invasiv, så vil du få sårskorper i dit modtageområde, og forskerne advarer mod at hive i skorperne for at få dem af. Indtil dag 5 er risikoen for at trække hårsækkene med op meget stor. Så det er vigtigt ikke at røre ved modtageområdet i starten. Det gælder til gengæld ikke dit donorområde i nakken. Her er det til gengæld vigtigt at massere det blidt for at sikre blodcirkulation og hurtig heling

Du får også en række produkter at bruge til din skalp den første tid efter behandlingen. Det er vigtigt at bruge produkterne korrekt og overholde reglerne om ikke at berøre modtageområdet de første dage.

    Vi har samlet en række produkter, som hver især kan hjælpe dig i kampen mod dit hårtab.

    Hold pause fra sport og fitness

    Du skal også helt generelt tage den med ro. Du skal lægge fodbold og fitnesstræningen på hylden de første tre uger, lade være med at opholde dig for længe i solen, droppe turen i svømmehallen og generelt lade være med at anstrenge dig. Har du et kontorjob, kan du principielt komme tilbage på arbejde efter et par dage. Arbejder du som håndværker og/eller har brug for at gå med ”hard hat”, skal du nok vælge at holde nogle ugers ferie efter din hårtransplantation. For du må ikke gå med hat. Nogle klinikker tillader, at du har en blød bøllehat på. Men generelt skal du lade være med at tage noget på hovedet, som kan irritere dit modtageområde. 

     Men efter de første tre-fire uger kan du genoptage din sædvanlige livsstil.

     For at sikre, at du kan sige ordentligt farvel til dit hårtab og få så godt et resultat som muligt, er det en god idé at vælge en klinik, der følger dig i de første 12 måneder efter din hårtransplantation. Så er du sikker på, at du holder dig til reglerne, og du kan samtidig løbende få svar på spørgsmål, som du er usikker på.

    Hold pause fra sport og fitness
    Hold pause fra sport og fitness

    Hvordan får du det bedste resultat af en hårtransplantation?

    • Du har stadig noget hår tilbage på hovedet og godt med hår i dit donorområde i nakken
    • Du kan i princippet få en hårtransplantation i alle aldre. Men det er en god idé at vente med transplantationen til du er fyldt 25.
    • Du er generelt sund og rask. Hvis du tager blodfortyndende medicin, lider af diabetes, kroniske hudsygdomme eller har problemer med dit immunforsvar, skal du først snakke med din læge.
    • Få en sund livsstil uden tobak eller alkohol. Det er med til at beskytte dit hår efter en transplantation ( og før)
    • Overhold reglerne for efterpleje af håret. Når du har fået en hårtransplantation, skal du særligt i den første tid passe rigtig godt på dit modtageområde ( der hvor håret er plantet).
    • Hav realistiske forventninger. En hårtransplantation er den sikreste måde at få hår i dine tynde områder. Men har du urealistiske høje forventninger til resultatet, bliver du måske ikke tilfreds. Snak med eksperterne og andre, der har fået en hårtransplantation.
    Hvilken hårtransplantation klinik skal du vælge?
    Hvilken hårtransplantation klinik skal du vælge?

    Hvilken hårtransplantation klinik skal du vælge?

    Generelt skal du overveje følgende spørgsmål, når du overvejer en klinik til din hårtransplantation

    • Hvor erfarne er operatørerne? En hårtransplantation er et relativt enkelt indgreb. Men erfaring er selvfølgelig meget vigtig for dig og dit resultat
    • Bliver klinikken anbefalet af andre (som du har tillid til)? Hvis andre er glade, er sandsynligheden for at du også bliver glad selvfølgelig større.
    • Hvordan er forholdet mellem kvalitet og pris? Hjemlige klinikker er som regel væsentlig dyrere end udenlandske. Men ofte er det udenlandske læger, der behandler dig på en dansk klinik. Så overvej også udlandet, når du skal træffe dit valg.
    • Er der hjælp og rådgivning efter hårtransplantationen? Når du har fået din hårtransplantation, går der ca. 12 måneder, inden du kan bedømme det færdige resultat. Det er vigtigt at have nogle at kontakte med spørgsmål i perioden, uden at det koster ekstra.

    Overvejer du at få en hårtransplantation?

    I disse år stiger antallet af hårtransplantationer eksplosivt og er for alvor blevet populær i Danmark. Når man skal have udført en hårtransplantation er der forskellige ting som man skal tage med i sine overvejelser. Især hvor den skal udføres og hvem der skal udføre transplantationen. Når det kommer til hårtransplantationer er vi langt bagud i Skandinavien i forhold til det antal personer, som får udført en hårtransplantation. Hvis vi sammenligner med de sydeuropæiske lande eller Tyrkiet. En af de store årsager er, at vi normalt i Skandinavien og især Danmark klipper vores hår helt kort, når vi begynder at få måne eller høje tindinger. Hvorimod at mandens stolthed sidder i håret i de arabiske lande og sydeuropæiske lande. Det er derfor, at de i mange år har benyttet hårtransplantation til at få håret igen.

    Overvejer du en hårtransplantation?
    Overvejer du en hårtransplantation?

    Hårtransplantationens historie

    Den første hårtransplantation blev udført helt tilbage i starten af 1900-tallet. Siden er der dog sket meget og der er sket store fremskridt. Især siden 1980 er der sket utrolig meget inden for hårtransplantation og lægerne er i dag så dygtige, at man kan få sin gamle hårpragt tilbage uden at dette kan ses. I dag er hårtransplantationer blevet en af de hurtigst voksende kirurgiske indgreb på verdensplan.

    Hårtransplantation FAQ

    Tryk på punkterne nedenfor og få svar på dine spørgsmål

    Hvad er en hårtransplantation

    En hårtransplantation er en minimal invasiv operation, hvor operatøren udtager hårsække (typisk) fra din nakke (donorområdet) og placerer dem i dine tynde områder på hovedet. Sædvanligvis i hårlinjen foran eller på ”måneområdet” (modtageområderne). Behandlingen er enkel og med få eller ingen bivirkninger, men kræver nøjagtighed, tålmodighed og erfaring for at blive vellykket.

    Hvor lang tid tager en hårtransplantation?

    Det kommer an på, hvor meget hår du skal have flyttet. Men regn med fra 4 til 8 timer.

    Hvem skal lave min hårtransplantation?

    To overordnede spørgsmål spiller ind, når du skal vælge klinik til din hårtransplantation. Kvalitet og pris. Kvaliteten handler om, at operatøren er dygtig og erfaren. Der findes dygtige operatører både herhjemme og i udlandet. Der er ikke mange danske sundhedsprofessionelle, som arbejder med hårtransplantation. Derfor inviterer de danske klinikker ofte udenlandske specialister op til Danmark for at gennemføre operationerne. Det kan derfor ofte betale sig at vælge en udenlandsk klinik, fordi de har lige så dygtige operatører og lavere priser. Men snak med andre som har fået lavet en hårtransplantation, snak med klinikkerne i Danmark og i udlandet, før du bestemmer dig. Vi er også klar til at rådgive dig.

    Hvilke behandlingstyper findes der til hårtransplantation?

    FUE-behandling (Follicle Unit Extraction) er den nye dominerende metode til hårtransplantation. Den er den gamle FUT-metode (Follicle Unit Transplantation) overlegen, fordi FUT-metoden ikke efterlader synlige ar. Og fordi metoden sikrer, at flere af hårsækkene overlever. Operatøren udtager manuelt hårsække fra donorområdet i et mønster, hvor han eller hun springer hver anden hårsæk over for at sikre, at der ikke kommer synlige ar. FUE-metoden tager lidt længere tid end FUT-metoden.

    FUT (Follicular Unit Transplant) var indtil for nylig den fremherskende metode til hårtransplantation. Metoden går ud på at tage ”hudstrips” fra donorområdet i nakken og overføre dem til modtageområdet. Metoden efterlader ar i donorområdet, og antallet af hårsække, der overlever, er gennemsnitligt lavere end ved FUE-metoden.

    DHI (Direct Hair Implant) er det samme som FUE-metoden, men med den forskel, at operatøren bruger det samme instrument til at udtage, lave kanaler i modtageområdet og indsætte hårsækkene. Det betyder, at operatøren ikke har lavet kanaler i modtageområdet i forvejen, men udtager og indsætter hårsækkene i samme arbejdsgang. Det gør behandlingen lidt hurtigere. Du behøver heller ikke at blive barberet ned i modtageområdet før hårtransplantationen. DHI behandlinge er typisk lidt dyrere end almindelig FUE-behandling.

    Hvor tæt bliver mit hår efter en hårtransplantation?

    Det er igen forskelligt fra menneske til menneske. Håret kan dog sjældent blive lige så tæt som før. Men visuelt bliver resultaterne ofte virkeligt gode. Det handler imidlertid om, hvor meget hår du har i forvejen, og hvordan dine forventninger er. Det er vigtigt at afstemme forventninger, inden du vælger en hårtransplantation. Kontakt os, inden du bestemmer dig.

    Hvornår kan jeg se resultatet af min hårtransplantation?

    Det tager ca. et år før du helt kan bedømme resultatet af din hårtransplantation. Men du kan sandsynligvis allerede se forandringer efter 12 uger.

    Hvor lang tid holder en hårtransplantation?

    En hårtransplantation holder hele livet. Årsagen er, at hårene fra donorområdet i nakken ikke bliver påvirket af hormonet DHT, som er årsagen til almindeligt mandligt hårtab. Hårene fra nakken mister heller ikke deres DHT-immunitet, når de bliver flyttet frem på hovedet.

    Hvorfor taber jeg håret efter en hårtransplantation?

    Når du har fået en hårtransplantation, vil hårcellerne ofte gå i dvaletilstand efter nogle uger og afstøde hårstråene. Så det ser ud som om, du taber dit nytransplanterede hår. Det er helt normalt. Dvaletilstanden varer 4-6 uger, så begynder håret at vokse igen.

    Må jeg ryge og drikke alkohol efter min hårtranplantation?

    Vi anbefaler, at du under alle omstændigheder lader være med at ryge og drikke alkohol i syv dage efter din hårtransplantation. Generelt er det dårligt for dit hår at gøre begge dele. Så måske er din hårtransplantation en god anledning til at stoppe med at ryge og begrænse dit forbrug af alkohol?

    I hvilken alder er det bedst at få en hårtransplantation?

    Som tommelfingerregel skal du helst være over 25 år. Du kan sagtens få en hårtransplantation som yngre, men taber du håret tidligt, vil hårtabet sandsynligvis strække sig over længere tid. Hvis du får en hårtransplantation for tidligt, skal du efter al sandsynlighed have en eller flere opfølgende behandlinger. Fordi du vil nok tabe mere af det hår, som ikke er transplanteret.

    Kan kvinder få en hårtransplantation?

    Ja, kvinders hårtab udvikler sig lidt anderledes end mænds. Men kvinder kan ligesom mænd få gode resultater af en hårtransplantation, hvis hårtabet skyldes almindeligt arveligt hårtab. Skyldes hårtabet stress eller hovedbundssygdomme skal du som kvinde også først forbi din hudlæge, førend du beslutter dig for en hårtransplantation.

    Kan alle få en hårtransplantation?

    I princippet ja, men for nogle er en hårtransplantation en dårlig idé. Hvis du f.eks. befinder dig på det højeste hårtabsstadie, vil du ikke have hår nok i nakken til at give dig et godt resultat. Hvis du f.eks. lider af den autoimmune sygdom pletskaldethed (alopecia areata) skal sygdommen være i dvale, førend det giver mening at få en hårtransplantation. Det samme gælder for andre ubehandlede sygdomme i hovedbunden. Snak først med din hudlæge, hvis du lider af en sygdom i hovedbunden og vil have en hårtransplantation.

    Hvad koster en hårtransplantation?

    Prisen på en hårtransplantation kommer an på, hvor du får den lavet. I Danmark betaler du typisk per graft (hår-enhed), du får flyttet. Ofte skal du i Danmark regne med DKK 30.000 – 50.000 og i nogle tilfælde mere. Hvis du er parat til at tage til udlandet for din hårtransplantation, kan du i visse tilfælde nå helt ned på DKK 6000-7000. Men pas på. For nogle af operatørerne er ikke certificerede af det pågældende lands sundhedsmyndigheder. Regn med at du kan få udført en hårtransplantation i høj kvalitet i Tyrkiet for DKK 20.000. Du sparer op til 50% i forhold til herhjemme og får en tilsvarende kvalitet.

    Hvad skal jeg gøre før en hårtransplantation?

    Du skal stoppe med at bruge evt. hårserum og andre produkter til hårvækst 48 timer før hårtransplantationen. Du skal heller ikke spise kosttilskud og vitaminer. Du skal også lade være med at drikke kaffe, koffeinholdige drikke eller alkohol. Du skal også afholde dig fra at ryge i tre dage før og efter behandlingen.

    Hvordan foregår en hårtransplantation?

    Det første skridt i en hårtransplantation er en 20-30 minutters konsultation med operatøren, hvor patienten og operatøren bliver enige om, hvor donorhårene skal placeres, og hvordan patientens hårlinje skal laves. Herefter tager klinikken nogle blodprøver, du bliver lokalbedøvet i hovedbunden og (sædvanligvis) barberet ned. Herefter starter behandlingen, og operatørerne udtager hårsække fra donorområdet. Når udtagningen er forbi, placerer operatørerne hårsækkene i ”kanaler” i modtageområdet, som de har lavet forinden.

    Er det nødvendigt at barbere mit hår før en hårtransplantation?

    En normal FUE-metode kræver, at du bliver barberet helt ned inden din behandling. Men du kan vælge at få en DHI (Direct Hair Implant) behandling. Her bliver kun dit donorområde barberet ned. Det er typisk en mulighed, hvis du ikke skal have flyttet så mange hår. Snak med os om dine muligheder.

    Gør en hårtransplantation ondt?

    Nej, for du er lokalbedøvet i hovedbunden. Selve bedøvelsen kan måske godt være lidt ubehagelig, men det er hurtigt overstået. Efter en hårtransplantation kan de fleste nøjes med en panodil, hvis modtage- og donorområdet svier.

    Hvor mange transplanterede hår overlever?

    Det er forskelligt fra menneske til menneske. Hår er levende materiale, og mennesker har forskellige forudsætninger for hårvækst. Men normalt vil ca. 80-90% af hårene overleve og vokse i deres nye område. Det handler også om, at du overholder de regler, som gælder efter din hårtransplantation.

    Hvilke regler skal jeg overholde efter en hårtransplantation?

    Efter hårtransplantationen skal du overholde en række forholdsregler for at give håret de bedste betingelser for at vokse sig stærkt. Den første uge må du ikke røre ved dit modtageområde – der hvor de nye hår er placeret. Du skal til gengæld massere dit donorområde forsigtigt. Dit donorområde er et sår, og massage fremmer helingen. Du får også en række produkter og noget medicin, som du skal tage for at give dit hår de bedste betingelser og undgå komplikationer. Efter den første uge kan du starte med også at vaske dit modtageområde. Efter 7-9 dage har hårsækkene fæstnet sig i deres nye område. Men du skal tage det roligt i 3-4 uger efter din transplantation. Efter 4 uger kan du igen gøre alt, hvad du gjorde inden din hårtransplantation.

    Er der bivirkninger ved en hårtransplantation?

    Der er kun få mulige bivirkninger ved en hårtransplantation. Efter en hårtransplantation vil du opleve rødme i både donor- og modtageområdet. Du kan opleve forbigående hævelse, og din hovedbund kan føles irriteret i nogle dage efter operationen. Men det er alt sammen forbigående. Under behandlingen kommer operatøren ikke særlig langt ned i huden. Det er, hvad vi kalder en ”minimal invasiv behandling”. I sjældne tilfælde kan nogle patienter opleve betændelse i donor- og/eller modtageområdet. Men det er meget få patienter, der oplever det. Det er selvfølgelig vigtigt at vælge en klinik med en høj hygiejne for at undgå betændelse.

    Hvornår må jeg dyrke sport efter min hårtransplantation?

    Du skal helst vente i fire uge, før du må dyrke sport og andre aktiviteter, som får dig til at svede og anstrenge dig. Fysisk aktivitet åbner blodkarrene, og du risikerer i teorien, at dine nye hår løsner sig.

    Hvornår må jeg gå på arbejde efter en hårtransplantation?

    Har du stillesiddende arbejde, kan du i princippet gå i gang med det samme eller hurtigt derefter. Hvis du har fysisk arbejde som håndværker etc. skal du vente tre uger med at gå på arbejde. Du må heller ikke gå med ”hardhat” i tre uger efter din hårtransplantation for ikke at risikere at løse hårene i hårlinjen.

    Må jeg gå med hat eller hue efter min hårtransplantation?

    Vi anbefaler stærkt, at du ikke bruger nogen former for hovedbeklædning i minimum syv dage efter din hårtransplantation. Hvis det er et stort problem for dig at vise dit barberede hoved frem, kan du i nødstilfælde anvende en blød bøllehat. Men den må ikke røre dit modtageområde. Er du i tvivl, så lad helt være med at bruge hat. Vent helst til efter tre uger.

    Hvornår må jeg klippe mit hår efter en hårtransplantation?

    Du kan sagtens klippe dit hår udenfor modtageområdet, når det vokser frem igen. Men i modtageområdet skal du vente til efter de første fire uger. Lad være med at barbere håret i modtageområdet ned før efter 2-3 måneder.