Fører Kreatin til hårtab?

Det er en ret sejlivet myte om kosttilskuddet kreatin, at stoffet fører til hårtab. Men det er ikke rigtigt. I hvert fald hvis vi skal tro på videnskaben.

Mange fitnessudøvere, crossfittere, vægtløftere, atletikudøvere mv. tager kosttilskud for at forbedre deres præstationer. Her er kreatin vel nok det kosttilskud, hvis virkning er bedst dokumenteret.

Kreatin er et stof, som findes naturligt i fødevarer som rødt kød

Kreatin er et stof, som findes naturligt i fødevarer som rødt kød. Vi lagrer naturligt stoffet i vores muskler. Her omdanner vi kreatinet til kreatinfosfat. Det bruger kroppen som ”superbenzin” til at udføre hårdt, intenst arbejde. Ideen med at supplere kroppens lager af kreatin er derfor helt enkelt at have mere ”brændstof” til at træne højintenst f.eks. med vægte eller spurte over korte distancer. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget man forbedrer sig, hvis man tager kreatin (og hos nogle virker det slet ikke) Men videnskabelige studier viser, at du kan øge din evne til højintenst arbejde mellem 5-15% med kreatin.

Det er jo superfint!

Men kreatin er også kendt for at øge dihydrotestosteron (DHT) niveauet i kortere perioder. Og DHT er den del af det mandlige kønshormon testosteron, som forskerne mener er en væsentlig årsag til almindeligt mandligt hårtab. Det skyldes at DHT binder sig til hårsækkene og udtørrer dem.

Men bare rolig.

Testosteronniveauet stiger

Testosteronniveauet stiger også kortvarigt, når du træner uden kreatin. Og det taber du ikke håret af. Det samme gælder for kreatin. Myten om at kreatin kan forårsage hårtab stammer fra et sydafrikansk forsøg med 16 rugbyspillere, som indikerede, at kreatin måske kunne påvirke hårtab.
Det er imidlertid ikke lykkedes andre forskere at genskabe de samme resultater, og en række studier viser, at kreatin højst marginalt eller slet ikke øger DHT-niveauet.

Du kan altså roligt bruge kreatin, når du træner, uden at frygte at håret falder af. Kreatin har i øvrigt få eller ingen særlige bivirkninger.

Husk helt generelt at stoppe med at bruge kosttilskud, hvis du ikke oplever, at de virker. For kreatins vedkommende regner man normalt med 3-4 uger, før du oplever at øge din styrke

Er du usikker på, om et kosttilskud påvirker dit hår negativt eller positivt, kan du altid konsultere en hudlæge.

Du er også meget velkommen til at tage fat i os. Vi har en række løsninger til dit hårtab og er altid klar med gode råd og vejledning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post
Minoxidil

Minoxidil holder på håret

Next Post

Aftager hårtabet med alderen?